På The Doors’ album Waiting for the Sun fra 1968 er sangen “Waiting for the Sun” ikke med, men den dukker op på Morrison Hotel fra 1970.
På Elvis Costellos album Almost Blue fra 1981 er sangen “Almost Blue” ikke med, men den er med på Imperial Bedroom fra 1982.
På The Jesus and Mary Chains album Psychocandy fra 1985 er sangen “Psychocandy” ikke med, men den dukker op på Barbed Wire Kisses fra 1988.
På Talk Talks album The Colour of Spring fra 1986 er sangen “The Colour of Spring” ikke med, men en sang med dette navn dukker på Mark Hollis’ soloalbum Mark Hollis fra 1998.
På PJ Harveys debutalbum Dry fra 1992 er sangen “Dry” ikke med, men den dukker op på Rid Of Me fra 1993.
På Kents album Verkligen fra 1996 er sangen “Verkligen” ikke med, men den er udkommet på single og er med på gruppens b-side-opsamling B-sidor 95-00.
På Elliott Smiths album Either/Or fra 1997 er sangen “Either/Or” ikke med, men den dukker op på det posthume album New Moon.
Er der nogen af denne blogs læsere, der kan komme i tanke om flere gode eksempler på denne måske lidt underlige praksis?
Manic Street Preachers’ opsamlingsalbum fra 2002 hedder”Forever Delayed” – men selve nummeret “4 Ever Delayed” figurerer kun som b-side på en cd-single-udgivelse cirka samtidig (genudgivelse af Motorcycle Emptiness, så hudt jeg hvisker) og fandt således ikke plads som et af de to nye numre på dén opsamlingsplade.
‘Frank’s Wild Years’ var så fin en lille historie på Tom Waits’ Swordfishtrombones, at den gav navn til et helt album fire år senere.
Og ‘Born Sandy Devotional’ dukkede heller aldrig op på sit album med The Triffids, men findes i et par udgaver alligevel – det her er den bedste. Og den er god …
https://www.youtube.com/watch?v=yXujhXBkf_M
Og så lige én af de lidt specielle:
AC/DC udgav i 1978 live-albummet “If You Want Blood”, men sangen med samme titel dukker først op året efter på “Highway to Hell”
Kan lige komme i tanke om Primal Scream – Screamadelica.
Sreamadelica nummeret findes på en EP, der kom efterfølgende.
Jeg kan en. Fra 90’erne. Kashmirs debutalbum hed Travelogue. En sang med titlen Travelogue optræder på det efterfølgende album Cruzential.
Malurt, ‘Vindueskigger’, single-B-side.
Sådan lige hurtigt kan jeg komme i tanke om to:
Elvis Costello: Imperial Bedroom, sangen kom som b-side på en single.
Led Zeppelin: Houses Of The Holy, sangen kom med på den næste, Physical Graffiti.