Hvis The Stone Roses tog positionen som Madchester-scenens Beatles, med bittersøde melodier, klare Pollock-farver og boyish good looks, var rå Happy Mondays ligeså klart dens Stones. På mange måder fremstod de seks HM-hooligans – inkl. ‘lights on, noone home’-ravedanseren Bez – egentlig mere som en bande end et band. Pills ‘n’ Thrills and Bellyaches (1990) var albummet der nåede ud til masserne på toppen af Madchester-bølgen, men det er forgængeren Bummed (1988) som er mesterpladen. Her findes i bandets grove, kantede, kompakte musik en blomstrende skæv poesi og særegen melodiøsitet, man aldrig siden ramte tilnærmelsesvis så rent. Sikkert fordi succes og drugs – ligesom hos The Stone Roses – spolerede klarsynet og tog Mondays’ fokus bort fra deres musik. Singlen ‘Lazyitis’ fra Bummed blev udsendt i foråret 1989 og var såvidt huskes den sang der først breakede bandet på MTV, samtidig med at Stone Roses slog igennem med ‘She Bangs The Drums’. Promovideoen gør sig bemærket ved at præsentere en kampklar Shaun Ryder med langt mere direkte og klart blik end sidenhen, da festen skulle betales. Det blev den.
2 tanker om “Saturday’s kids”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
“Son i`m thirty I only went with your mother cause she`s dirty”
Shaun Ryder har sig egen vej med ord, det tør godt siges.
Synes faktisk også mellemstationen Black Grape og deres debut album, var vellykket.
Kan Happy Mondays godt være Saturday’s Kids?