Det efterår den kom blev Okay Okay Boys modtaget med en sært behersket begejstring. Nok var der tale om et stærkt andet album, men Kliché bragte ikke længere det soniske overraskelsesangreb, de var kommet med to år tidligere på den på alle måder banebrydende Supertanker. Den så anderledes, iskolde lyd af Kliché var nu registreret – ja, Aarhus-bandet TV-2 havde endda scoret sig en pladekontrakt på CBS med en velfriseret version af den – og Hugs splintrende jodle-fraseringer stod nu aflæst og næsten normaliseret. Derfor ikke samme chok eller opstandelse som første gang, blot en bred tilfredshed over at høre et veldefineret band arbejde sig videre. Og på den vis svarer Kliché til NYC-bandet Television, hvis bjergtagende debutplade Marquee Moon (1977) fik sin isoleret set glimrende opfølger Adventure (1978) til ved udgivelsen at fremstå skuffende ordinær. Heldigvis har årene været gode ved Okay Okay Boys, der vel i dag kommer akkurat ligeså givende som Supertanker. Her albummets indgangsnummer, den vanvidskrængende ‘Bag De Røde Bjerge”…
Ja, og det var derfor, han ikke tog til USA.
Var Hilmer god til at lave mad?
Her er en koncertoptagelse med Sparks, hvor Hilly Michaels spiller trommer.
Det må have været inden Hilmer kom ind med flæskestegen!
Sjovt du nævner Hilly Michaels, som jeg i går så krediteret for trommespillet på Big Beat, Sparks’ mat producerede og lidt på alle måder tømmermændsramte amerikanske 1976-album fra da de vendte hjem ovenpå succés-årene i England.
Hilmer fortalte iøvrigt, at Michaels tilbød ham at komme til USA og blive rockstjerne.
Okay Okay Boys er på en god måde barn af sin tid. Alt dét kan man ane i teksterne – oprørsbevægelserne i Mellemamerika (“Bag de røde bjerge”), USAs rumfærge (“Brændende kakler”), truslen om atomkrig (“Pil på himlen”) og en omsiggribende følelse af krise og utryghed (“Ansigt til ansigt”).
Så er der jo også ét af de første steder, man hører Hilmers guitar uden for Scatterbrain. Jeg husker, hvordan Hilmer fortalte mig om produceren Hilly Michaels. Hilmer havde inviteret ham på middag og havde lavet flæskesteg – lidet anende at Hilly Michaels var troende jøde!
Albummet er i øvrigt delvist indspillet i Svinkløv, ikke så langt fra hvor jeg voksede op. Det fandt jeg først ud af senere.