Velkommen til en genbegravelse. Ingen kan vel som Kent få den ellers glædelige nyhed om tre stockholmske koncerter med bandet i 2025 til at lyde som endnu et svimlende sug af afsked. Og i det faktum ligger måske nøglen til at forstå selve grundtonen i det længe savnede band, der har gjort så mange dybt afhængige af deres elegante, top-musikalske svenske tristesse. Her dagens kommunikation fra Psykbunkeren:
“hej:
Vi er stadig venner og selvfølgelig taler vi meget om dengang vi var et band, når vi ses.
Vi har fået flere tilbud igennem årene der er gået siden afsked men frem for alt masser af spørgsmål om hvornår vi skal spille sammen igen, mange fra nye fans der aldrig så os da det gik.
Sidste efterår besluttede vi lige, at tiden simpelthen var moden.
At det kunne være rart at opleve magien en gang til, mens alle er i live og sunde, som man siger.
Dette er ikke en genforening.
Vi kommer ikke til at indspille ny musik og vi kommer ikke på turné, men det kunne være super sjovt at se jer igen.
Vi håber, du nyder at se os lige så meget. En gang til.”
Mon ikke der annoncers flere koncerter så snart de tre første er udsolgt?
Tina Mehrafzoon, musikjournalist på Sveriges radio, knytter lidt interessante ord til her:
https://www.svt.se/kultur/bandet-kent-aterforenas
Jeg håber på, at principperne skrider endnu mere, når de først har (gen)oplevet folkets evige kærlighed.