JP drømmer højt på Skandinavisk Lyst

Jyllands-Posten’s Anders Houmøller Thomsen har fundet de store ord frem i sin femstjernede anmeldelse af Love Shop’s nye album. Han skriver blandt andet:

“…Sanger og sangskriver Jens Unmack trodser naturkræfterne og fører Love Shop videre i et univers, der både rummer kras realisme og en længselsfuld drømmeverden spundet af dén fjerne og fine musik, som bandet har efterstræbt i årtier.

Unmack – støttet af producer og medsangskriver Mikkel Damgaard – fastholder den musikalske arv med så overbevisende troværdighed, at trofaste fans må få en klump i halsen.”

Noget senere rundes der af således:

“Med inspiration fra engelske Pet Shop Boys marcherer Love Shop med titelnummeret også stolt mod Berlin med hilsen til eks-makker Henrik Hall og 80’er-fantasterne Michael Strunge og Fritz Fatal. Hjemme igen – og tilbage i samtiden – konstaterer Unmack med bittersød forundring: “En baby ved dit bryst/ skandinavisk lyst/ hold dit hoved højt/ fortsæt lige frem/ vi kommer aldrig hjem”.
Den skandinasviske og københavnske drøm kan fortsætte.
Lad venligst være med at vække Jens Unmack.”

Skriv et svar