En kantet mand fylder rundt

Kliché-revolten Supertanker (1980), deres mere facetterede (og med årene absolut ligeså stærke) Okay Okay Boys (1982), den modernistisk epokegørende og vildtvoksende solodebut City Slang (1985), state of the art-pop-gennembruddet Kysser Himlen Farvel (1987) og cover-trippet Kopy (1989), ja, hvad havde dansk musik været uden Lars Hug’s majestætiske 1980’ere?!

Vi begyndte at følge Kliché ovre fra Viborg det forår Supertanker udkom, fulgte dem rundt til telte og scener i jyske byer, det var tilbage dengang Steffen Brandt stod i Kliché-lære på keyboard til TV-2. Så Kliché spille support 1. september 1980 til The Ramones i Odd-Fellow Palæet i København. Den aften spillede Niels Henriksen ekstra guitar. Det var enten ham, Søren Wolff eller Hilmer som live havde den rolle. Og Hilmer var naturligvis den bedste, helt optimal for Klichés grænsesøgende musik.

Flyttede til København og fortsatte med at følge dem i øst. En manisk aften i Nørrebrohallen, hvor Hug sprængte samtlige sine guitarstrenge, en efter en, på en afsluttende men øjensynligt endeløs ‘Massselinien’. En skinger torsdag i halvtomme Kastrup Bio, hvor et bandmedlem havde fået for meget indenbords og måtte smides i koldt brusebad inden showtime, lige lidt hjalp det. Den store premiereaften for Okay Okay Boys i Saltlageret. Og i vinterkulde i Den Grå Hal på Christiania, hvor både Nils Torp og Hilmer blev ramt af appelsiner som kasteskyts og bandet utidigt forlod scenen i kaos.

Senere Hug’s første solooptræden (året før City Slang) som Lars Autoophug – bare med Finn Verwohlt, Hilmer og en spolebåndoptager – til en kunstudstilling på Charlottenborg. En musik der senere, nu udsendt på plade, skulle gøre sig tidsdefinerende som performance i Saltlageret til dén aften med bilvraget på scenen. Og endnu senere – via venskab med Hilmer – en masse koncerter rundt om i København og på Sjælland med Lars Hug & The Yuppies-bandet på den bølge af succes som var Kysser Himlen Farvel/Kopy-togterne.

Så mange tak for stor musik – og tidsrejsen med den – til Lars Hug, der fylder 70 i dag. Markerer ham herunder i levende billeder med et nummer, jeg selv er video-stand-in på. Hilmer ringede en formiddag i 1987, Flemming Muus kunne ikke, så ville jeg komme ind i et atelier bag Kultorvet og være med som bassist på en optagelse, der skulle bruges som film-backdrop til et Hug-playbackbesøg i TV-programmet Eleva2eren den kommende fredag? Okay, lad gå. Det kom der lidt senere denne promo-video ud af…

En tanke om “En kantet mand fylder rundt”

Skriv et svar