I 1973 da Chrissie Hynde er 22 år pakker hun sit unge liv og flytter fra fødselsbyen Akron, Ohio til fjerne London i England. Hun vil være nærmere den britiske rockmusik, hun elsker og lever for. I London møder hun alverden og hænger snart up på punkscenen i klikerne omkring Sex Pistols og The Clash, da de sker. Lidt senere danner hun sit eget band, The Pretenders, som til hendes egen store overraskelse får pladekontrakt og bliver et regulært hit. Halvdelen af bandets fire medlemmer dør af junk-overdosis netop ankommet på toppen, men Hynde bliver under navnet The Pretenders ved med at synge med sin umiskendelige stemme og bygger sig med tiden en solid karriere. Lige nu er hun – med The Pretenders – på tour i USA, og i aften/i morgen venter to udsolgte shows på Goodyear Theatre i hendes gamle hjemby Akron, Ohio. Chrissie Hynde har i dag opsøgt sit gamle barndomshjem i bydelen Cuyahoga Falls og for få timer siden Twitter-postet dette billede…