Sid Vicious var første trommeslager i Siouxsie & The Banshees, da de optrådte i sommeren 1976 til den berygtede punkfestival på the 100 Club i London. Senere blev det mere musikalsk alvor, da kapaciteter som Robert Smith og John McGeoch spillede guitar i bandet. Sangerinden Siouxsie Sioux blev hurtigt det kvindelige stilikon på den nye britiske scene, og hendes vampyragtige latenight-look lagde år efter foundation til, hvordan goth-kvinder skulle klæde sig, klippe sig og bruge t-u-n-g makeup. Indimellem nåede Banshees at lave nogle ret forrygende plader, hvis ekkoer stadig høres klart i undergrunden i dag – hvem sagde f.eks. Savages?!? Debuten The Scream og fjerdepladen Juju er perlerne, men også som skarpt singleband var Siouxsie & The Banshees en markant force, hvad de to kronologiske opsamlinger Once Upon a Time: The Singles/Twice Upon a Time: The Singles er god bevisførelse for. 1996 så bandet gå fra hinanden og Siouxsie har siden boet mest i Frankrig. I dag fylder hun 57. Farven på fødselsdagskagen vil uden tvivl være kulsort.
2 tanker om “Den sidste Sioux”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Haha, vild historie i hans bog, hvor han bevidst anviser Siouxsie den forkerte vej i London, fordi han ikke kan udstå hende…
Mon Morrissey sender et postkort? 😉