Dagens 23-års…

Ovenpå en mesterlige toer, Dog Man Star (1994), ligger Suede’s fremtid i noget der ligner ruiner. Guitar-es Bernard Butler har dømt sig selv ude, og stor er tvivlen på at den nye afløser, teenage-fundet Richard Oakes, tilnærmelsesvis vil kunne fylde hans så personligt elegante musical director-sko i bandet ud. Så stor er overraskelsen 2. september 1996 da Coming Up udsendes. Dog Man Star‘s forslåede taberlandskab af kulsort glitterrock forsøges ikke genskabt, istedet er det en speedstrømlinet (brit)rock, der på melodisk helium-sangbare omkvæd og vital lyrisk swagger løfter Suede ind i fremtiden, som langt mere end ekko af de løfter der brast med Brett Anderson og Bernard Butler’s skilsmisse. Coming Up er en pragtfuld genfødsel.

En tanke om “Dagens 23-års…”

  1. Et rigtig stærkt album jeg hørte igen og igen. Suede var simpelthen toppen af poppen i 1990’erne. De tre første album var på hver deres måde mesterværker.

Skriv et svar