8 august 1980 udsender The Only Band That Matters denne kriminelt stærke single…
Mick Jones: “…We made it so everybody could relate to it. It wasn’t exactly the truth, for instance in ‘Lost in the Supermarket’, I didn’t have a hedge in a suburb, I lived in a council flat. With Joe’s words the songs are like folk songs, they’ve become like traditional songs. I think my dad was a bankrobber’s assistant, there was talk of him driving getaway cars, he was a cab driver. It was based on truth but a lot of the time it got mythologized”.
Et shout-out til en af jamaicansk musiks store, toasting-pioneren U-Roy, af folk som har forstand på den slags anset som en af fædrene til hiphop, der døde onsdag. Her gør han sin specielle ting i et så fint klip helt tilbage fra 1970, fem år inden albummet Dread in a Babylon gav ham stjernestatus på Jamaica, men sandelig også i England, hvor The Clash’s Joe Stummer var erklæret fan…
‘I’ll never grow old’ synger Toots Hibbert her nedenfor sammen med sine Maytals i 1963. 77 år blev han dog heldigvis, inden han i går døde på Jamaica efter et langt liv som forsanger/sangskriver i Toots and the Maytals, et af de helt centrale navne indenfor slut-60’erne og 70’ernes jamaicanske roots reggae-overflødighedshorn. Rest in peace, Toots!
Vi var forbi Jamaica-produceren Lee Scratch Perry i går. Her endnu en af de simrende produktioner fra hans guldæra i Black Ark Studio i Kingston, The Heptones’ 1977-single ‘Mystery Babylon’. Perry brændte iøvrigt selv Black Ark-studiet ned i 1979, efter sigende for at fordrive mørke ånder: “There was some bad energy because my intention was to help poor people and most of the people were in poverty. So I was taking their poverty and giving them my energy, but they remained poor. All I wanted to take from them was their demons. Burning up the studio was a way of burning the demon, burning up the bad luck that had come to the people who lived in Jamaica. There is a Jewish saying that if you don’t burn the demon, maybe you die instead of him”...
Dyb bass, himmelstræbende lyd, duvende akkordskift, søgende stemmer; vi taler klassisk roots reggae. Her en sang som altid har været med, når der har været jamaicansk PA-musik før LS-koncerter. Den er med Kingston’s The Congos og er fra deres mageløse Lee Perry-producerede mesteralbum Heart of the Congos (1977), som er et af reggaehistoriens allermest sjælfulde. Superstar Bob Marley står naturligvis helt centralt i fortællingen om jamaicansk musik. Måske hans allerstørste talent var at kunne transformere Jah-musikkens vibe, så den også kunne nydes bredt i den hvide vestlige verden. Men reggaemusik er så meget, meget mere end ‘bare’ hans klasse. Og ofte med føromtalte producer-geni/galning Lee ‘Scratch’ Perry, hvis distinkt uortodokse lyd med chorus-simrende hihat hurtigt genkendes, som katalysator for de musikalske mirakler. Hør nu f.eks. bare på The Congos her…
Hvis man i 1969 køber Jamaicanske Desmond Dekker & The Aces’ samtidige globale hit ‘Israelites’ i USA, får man hans anderledes smægtende ‘My Precious World’ på dens b-side. Men europæerne er heldigere, for på b-siden hos os ligger istedet en instrumental-version af selvsamme ‘My Precious World’ kaldet ‘The Man’, og nummeret kan faktisk langt mere uden sit oprindelige vokalspor ovenpå, når bare hammondorgel og prikkende guitar istedet sænker ro. Og ja, Spandau Ballet har da vist bygget deres ‘True’ på den rytmeguitar-figur…
Fra da det i England blev regnet som naturligt, at se ud over landets grænser og lade sig inspirere af, hvad kom ind med tidevandet. Her er det London W10’s The Clash som i marts 1978 tackler Kingston, Jamaica-bandet Toots & The Maytals’ 1969-single ‘Pressure Drop’. I disse tider ville en sådanne kulturel kærlighedserklæring af sekteriske hardliners hurtigt kunne blive stemplet som kulturel appropriation. Kender man dem ret, ville The Only Band That Matters dog næppe tage en så afsporet kritik til sig. Så mange ville dengang ikke være blevet opmærksomme og have tunet ind på den jamaicanske musiks styrke, hvis ikke netop fordi The Clash omfavnede den så helhjertet…
The Clash’s version af ‘Pressure Drop’ ser først dagens lys 23. februar 1979, som b-side til singlen ‘English Civil War’. Siden finder den et mindre ensomt hjem på 1980-opsamlingen Black Market Clash…
“It’s a song about revenge, but in the form of karma: If you do bad things to innocent people, then bad things will happen to you. The title was a phrase I used to say. If someone done me wrong, rather than fight them like a warrior, I’d say: ‘The pressure’s going to drop on you.'”— Frederick ‘Toots’ Hibbert, The Guardian
Jeg har aldrig nævnt African Head Charge her, men i dag sker det. Helt tilbage for 30 år siden var jeg rigtig glad for deres album Songs of Praise. Det udkom som deres andre tidlige udgivelser på Adrian Sherwoods pladeselskab On-U Sound. Siden tabte jeg dem af syne. Men de findes stadig, og her er en liveoptagelse med dem fra 2017.
