Det er med stor glæde vi kan annoncere LS-klassikeren ”Go!” i en ny-remastereret 2LP-udgave med otte numre – inkl. Playtime-EP’en – som aldrig før har været ude på vinyl.
”Go!” udkommer den 6. december 2024, imens Jens Unmack er på solo-tour i det ganske land.
+ + + + + +
SIDE A
Love Goes On Forever Copenhagen Dreaming Fremmedlegionær Weekender Sendt Fra Himlen Fan Star
SIDE B
Vi Blinker Så Hurtigt Vi Kan Glimmer Show Aluminium Go! Hvorhen? Hvordan? Hvornår?
SIDE C
Ind I Dig SOS Højre Hånd
SIDE D
Langebro #1 Checker Din Puls SG (Live) Love Goes On Forever (Demo)
+ + + + + +
Additional info:
Vinylmastering 2024: Björn Engelman, Cutting Room, Stockholm
Der er lang tid til endnu, men Hotel Cecil er gået i ‘få billetter‘. Vi gør positivt opmærksom på, at det på Unmacks foranledning er en stående koncert.
Den franske butikskæde http://loveshop.fr, der specialiserer sig i lingeri og erotisk litteratur, har efter pandemien satset på et salgsfremstød i Norden. Indledende sonderinger og et forsøg på at købe rettighederne til en fransk genindspilning af en sang efter eget valg (“Født til action” er blevet nævnt) slog fejl. Nu har man så bebudet et sagsanlæg mod Love Shop og et krav om at bandet skal vende tilbage til sit gamle navn, nemlig Lit De Parade. Hjælp os med at forhindre dette og holde turneen i gang ved at sende et bidrag til den kommende retssag.
Ved hver af de seks aftener på Hotel Cecil i næste uge vil der blive sat 25 stk. nummererede, dato-markerede og (diskret) Jens U-signerede plakater til salg. Hver aftens tryk vil være forskelligt fra de andre og altså således bære sit helt eget eksklusive motiv, som skabt af BLUES EUROPA-coverdesigner Lasse Høgh. Vi ser frem!
Love Shop inviterer seks special guests med til LS NIGHTS på Hotel Cecil.
Når Love Shop om en uge tager hul på LS NIGHTS på Hotel Cecil med seks udsolgte koncerter seks dag i træk vil man hver aften kunne opleve særligt inviterede bands og solister spille før Love Shops koncert. Helt præcis udvider Love Shop aftenerne ved at invitere et nyt navn med hver aften.
Det er mod sædvanen for bandet, at der er special guests med. Men med lysten til at udfordre sig selv med seks aftener på samme venue, giver det også mening at udfordre publikum.
Dørene åbner hver aften kl. 19.00 og kort tid efter spiller aftenens special guest, hvorefter Love Shop går på, så vær på Hotel Cecil i god tid.
Vinylplader og CD’s ankommet, i morgen aften (torsdag) er der københavnsk lyttepremiere på Kolme, fredag udkommer albummet. Det er lige om lidt det sker. Vi ser frem!
Præcis en uge i dag (fredag) til BLUES EUROPA udkommer. Vi glæder os til at dele albummet med jer. I kan lytte her til de tre sange, der allerede er sluppet: https://orcd.co/loveshop
Love Shop udsender i dag tracket “Vågner Op En Morgen Og Har Lyst Til At Gå”, åbningsnummeret fra det kommende album BLUES EUROPA, der udkommer 13 oktober.