Kategoriarkiv: Elektronisk

b-Movie

På den flexidisc med Soft Cell der blev omtalt i en post herunder, er der en sang til som også fortjener at blive nævnt. B-Movie var labelmates med Soft Cell på Stevo Pearce’s lille synthpop-pladeselskab Some Bizarre. Sikkert derfor optræder Mansfield-bandets tredje single ‘Remembrance Day’ også på det tynde stykke gennemsigtige Flexipop-plastik sammen med Soft Cell. Husker ‘Remembrance Day’ fra BBC’s aftenflade i 1981, hvor nummeret skilte sig ud med sit lette tråd bag det vemodige, dog stærkt melodiske anslag. Noget hit blev sangen desværre aldrig, formodentlig fordi der ikke var store pladeselskabsmuskler bag den…

New wave

Andre vil nok kalde stilen for techno-pop. Dagens udsøgte men meget billige flexi disc-køb, en dobbeltsingle hvor Soft Cell kort efter deres smash med ‘Tainted Love’ i sommeren 1981 udgiver dette lille, tidligere nummer gennem det engelske magasin Flexipop…

The Fame Mons†er

Lady Gaga’s karriere står muligvis større nu end nogensinde, men for os her toppede hun præcis i dag for 15 år siden, da hun – med det års banger ‘Bad Romance’ som kølerfigur – udgav sit andet album The Fame Monster, en tour de force i attitudestærk popmusik og overvældende (anti-)æstetik. Hits stod på spring i et antal på det album, så nogle af dem aldrig nåede at blive udsendt på single og blive rigtige, ja, hits. Her som eksempel på dette en personlig favorit, den Pet Shop Boys-smagende ‘So Happy I Could Die’…

Trabanterne fra Dublin

Nej, vi hører næsten aldrig U2. Den fornøjelse har Bono Vox taget fra os. Men der var andre tider. Dags dato 1991 udsender U2 albummet Achtung Baby, en reaktion mod den pludselig snærende amerikanske musikarv og voldsomme mainstream-succes albummet Joshua Tree (1987) har bragt over bandet. Man er rejst til Berlin med et af de sidste fly inden Muren falder, og der forsøger man over et par måneder kreativt at nulstille og genskabe sig selv gennem afsøgende indspilninger i myteomspundne Hansa Studio. Genfødslen bliver alt andet end harmonisk, nem eller uden enorme interne konflikter, men det endelige resultat står stærkt op for sig selv og ses i dag som en bredspektret klassiker af sin moderne brydningstid. Her fortabelsesbekendelsen ‘Love Is Blindness’ fra før sangen finder sin mere stringente og mindre martrede form på det endelige album…

Lukket november…

Denne mørke tid har lokket til genhør med stort udbytte af den velnok mest efterårsagtige af alle danske plader, nemlig det iskolde mesterlige livtag med Søren Ulrik Thomsens tekster fra City Slang, der udkom som Lars Hug’s solodebut i september 1984. Her albummets åbning ‘Afsked’ med levende billeder fra den heftige koncert-performance som blev sendt afsted til de fire største danske byer samme efterår…

Mere end bare okay

Det efterår den kom blev Okay Okay Boys modtaget med en sært behersket begejstring. Nok var der tale om et stærkt andet album, men Kliché bragte ikke længere det soniske overraskelsesangreb, de var kommet med to år tidligere på den på alle måder banebrydende Supertanker. Den så anderledes, iskolde lyd af Kliché var nu registreret – ja, Aarhus-bandet TV-2 havde endda scoret sig en pladekontrakt på CBS med en velfriseret version af den – og Hugs splintrende jodle-fraseringer stod nu aflæst og næsten normaliseret. Derfor ikke samme chok eller opstandelse som første gang, blot en bred tilfredshed over at høre et veldefineret band arbejde sig videre. Og på den vis svarer Kliché til NYC-bandet Television, hvis bjergtagende debutplade Marquee Moon (1977) fik sin isoleret set glimrende opfølger Adventure (1978) til ved udgivelsen at fremstå skuffende ordinær. Heldigvis har årene været gode ved Okay Okay Boys, der vel i dag kommer akkurat ligeså givende som Supertanker. Her albummets indgangsnummer, den vanvidskrængende ‘Bag De Røde Bjerge”…

Kærlighed og Straf

Den indeholder bl.a. ‘Hugorm’, ‘I morgen’, ‘Danmark bye-bye’, ‘Den længste dag er alt for kort’, LS-deepcuttet ‘Evaklubben’ og ‘Mesteren’. Moneypenny-coveret prydes af et Lærke Posselt-foto, der er taget i Norge. Pladen er indspillet på Dortheavej i Nordvestkvarteret i København, og siden mixet i andet studie på samme vej af Frank Birch Pontoppidan. I dag er det 10 år siden Kærlighed og Straf blev udsendt. Tillykke med fødselsdagen!

Sang til en søndag

Søndagens sang her fra den nye Thåström? Det kunne være skæring nummer tre på side a. Sangtitlen ‘Mathilde’ tilhørte vel til nu Jacques Brel og Scott Walker, der begge har udgivet nærmest berusende versioner af førstnævntes besættelse af en kvinde ved det navn. Men Thåström tager nu også ejerskab i følgende sang, hvis vinkel og strygernænsomme grundstemning er en ganske anden…

K-dag

Velkommen til en genbegravelse. Ingen kan vel som Kent få den ellers glædelige nyhed om tre stockholmske koncerter med bandet i 2025 til at lyde som endnu et svimlende sug af afsked. Og i det faktum ligger måske nøglen til at forstå selve grundtonen i det længe savnede band, der har gjort så mange dybt afhængige af deres elegante, top-musikalske svenske tristesse. Her dagens kommunikation fra Psykbunkeren:

“hej:

Vi er stadig venner og selvfølgelig taler vi meget om dengang vi var et band, når vi ses.

Vi har fået flere tilbud igennem årene der er gået siden afsked men frem for alt masser af spørgsmål om hvornår vi skal spille sammen igen, mange fra nye fans der aldrig så os da det gik.

Sidste efterår besluttede vi lige, at tiden simpelthen var moden.

At det kunne være rart at opleve magien en gang til, mens alle er i live og sunde, som man siger.

Dette er ikke en genforening.

Vi kommer ikke til at indspille ny musik og vi kommer ikke på turné, men det kunne være super sjovt at se jer igen.

Vi håber, du nyder at se os lige så meget. En gang til.”