Den amerikanske rock’n roll-legende Bo Diddley var i februar, 1979 med som special guest på The Clash’s såkaldte Pearl Harbour Tour i USA. Og hvem skulle dog have anet, at førstnævntes fødselsdag – 30. december – også skulle være den dato, hvor The Clash’s Joe Strummer 23 år senere skulle blive begravet?!
Her en lektie til Ronaldo: Rigtige mænd ser stilfulde ud med tøj på. Billdet af Mario Balotelli er fra tidligere i dag, da det italienske landshold ankom til Rio de Janeiro med et direkte Alitalia fra Rom. Som altid spændende hvad Italien vil præstere ved et VM. Læste forleden – efter Italiens 1-1-kamp hjemme mod Luxembourg – at Squadra Azzura endnu ikke har vundet en landskamp i 2014. Men sådan er det jo ofte med de store hold, at de tager afsted til slutrunder og ligesom spiller sig i form undervejs. Men er der tid til det for Italien i Brasilien med en så svær lodtrækning? England, Costa Rica og Uruguay venter i indledende runde, hvor resultatet af førstekampen mod England står helt centralt for at kunne komme videre.
Brendan Rodgers & co. varmede i går op til søndagens vanskelige udekamp mod Tottenham med et velgørenhedsbesøg på Alder Hey-børnehospitalet, ikke langt fra Anfield.
God’s footballer hears the voices of angels
Above the choir at Molineux
God’s footballer stands on the doorstep
And brings the Good News of the Kingdom to come
While the crowd sings ‘Rock of Ages’
The goals bring weekly wages
Yet the glory of the sports pages
Is but the worship of false idols and tempts him not
God’s footballer turns on a sixpence
And brings the Great crowd to their feet in praise of him
God’s footballer quotes from the Gospels
While knocking on doors in Black Country back streets
He scores goals on a Saturday
And saves souls on a Sunday
For the Lord says these are the Last Days
Prepare thyself for the Judgement yet to come
His career will be over soon
And the rituals of a Saturday afternoon
Bid him a reluctant farewell
For he knows beyond the sport lies the spiritual
© Billy Bragg
En fantastisk cover af en storslået The Who-single. Sex Pistols var benhårde i en kort vild tid, inden deres nihilistiske et-trins-raket brændte ud og styrtede ned over Californien…
…at klublodtrækningernes Fætter Højben – ja, Manchester United – trækker Bundesliga-bundholdet Stuttgart ved CL-fordelingen i Nyon kl. 12.00 i dag!? Præcis en time efter drejer det sig om Europa League, hvor Liverpool grundet seedningsregler ikke kan trække FC København. Begge lodtrækninger kører live på Eurosport…
Det var træls med den finale. Lad os prøve at se, om vi kan tænke på noget andet.
To meget forskellige albums, jeg hører en del for tiden, er We Were Dead Before The Ship Even Sank med de altid snurrige Modest Mouse og Send Away The Tigers med Manic Street Preachers. Førstnævnte gik lige ind på førstepladsen på USAs albumhitliste, sidstnævnte debuterede som nummer 2 på den britiske hitliste. Så det er ingenlunde undergrundsbands, vi har fat i her.
Det mest interessante af de to udspil – og nok også mest idiosynkratiske – kommer fra Modest Mouse, der denne gang har vores alle sammens Johnny Marr med på guitar. Dette band, der minder mig om lige så snurrige forgængere som Talking Heads, Tom Waits og norske Kaizers Orchestra, fortsætter udtrykket fra forgængeren Good News For People Who Love Bad News. “Dashboard” er nok tættest på en ny “Float On”, men mit eget yndlingsnummer er “Missed The Boat”, hvor Johnny Marrs ringende guitarer stikker hovedet frem på flottest tænkelige vis. En klar anbefaling fra mig.
“De lyder jo fuldstændig som de plejer”, sagde min kone, da hun hørte Send Away The Tigers. Den stadionegnede lyd, der skylder Queen langt mere, end nogen vil indrømme, er intakt. Måske er lyden tættere på bandets gennembrud Everything Must Go fra 1996 end på forgængeren, og man aner her og der en Beatles-inspiration. Men vigtigst: de tre walisere er nu i stand til at skrive sangbare tekster, der går i spænd med kompetencen på instrumenterne, og temaer som kærlighed og det at blive ældre har for længst fortrængt “alt er lort”-attituden fra det 15 år gamle debutalbum. Ikke stor kunst, men habilt håndværk. “Autumnsong” er min personlige favorit, en optimistisk sang om (livets?) efterår. En anden sang, “The Second Great Depression”, taler (af personlige årsager) direkte til mig på en god måde.