Ud af ingenting ‘Caspian Tiger’, en ny single fra Beirut, bandet der indimellem nemt kan synes sært overflødige, men andre gange rammer lige i bulls eye med den rigtige sang. Denne nye single falder hørt herfra klart i sidste kategori med sit elegant sørgmodige stemningskredsløb…
Kategoriarkiv: Blog
No big Deal?
Man ved aldrig hvem der har den i et band, før det splittes op. Alle troede f.eks. Pixies var 100% kreativt styret og afhængig af frontmand Black Francis, men uden Kim Deal’s evner og indflydelse ombord sank det engang så højt estimerede Boston-band i kvalitet dybere end Marianergraven. På fredag udsender Kim Deal sit første soloalbum. Her er ugens nye single derfra. Hun synger stadig mageløst på sin helt egen uskolede måde…
b-Movie
På den flexidisc med Soft Cell der blev omtalt i en post herunder, er der en sang til som også fortjener at blive nævnt. B-Movie var labelmates med Soft Cell på Stevo Pearce’s lille synthpop-pladeselskab Some Bizarre. Sikkert derfor optræder Mansfield-bandets tredje single ‘Remembrance Day’ også på det tynde stykke gennemsigtige Flexipop-plastik sammen med Soft Cell. Husker ‘Remembrance Day’ fra BBC’s aftenflade i 1981, hvor nummeret skilte sig ud med sit lette tråd bag det vemodige, dog stærkt melodiske anslag. Noget hit blev sangen desværre aldrig, formodentlig fordi der ikke var store pladeselskabsmuskler bag den…
Salt and vinegar musik
Har aldrig tænkt på før nu, hvor meget West Yorkshire’s The Cribs – hørt her på ‘Mirror Kissers’ fra The New Fellas (2005) – må have været inspireret af den noget vildere Richey James-udgave af Manic Street Preachers. Simpel men stærk video iøvrigt…
New wave
Andre vil nok kalde stilen for techno-pop. Dagens udsøgte men meget billige flexi disc-køb, en dobbeltsingle hvor Soft Cell kort efter deres smash med ‘Tainted Love’ i sommeren 1981 udgiver dette lille, tidligere nummer gennem det engelske magasin Flexipop…
The Fame Mons†er
Lady Gaga’s karriere står muligvis større nu end nogensinde, men for os her toppede hun præcis i dag for 15 år siden, da hun – med det års banger ‘Bad Romance’ som kølerfigur – udgav sit andet album The Fame Monster, en tour de force i attitudestærk popmusik og overvældende (anti-)æstetik. Hits stod på spring i et antal på det album, så nogle af dem aldrig nåede at blive udsendt på single og blive rigtige, ja, hits. Her som eksempel på dette en personlig favorit, den Pet Shop Boys-smagende ‘So Happy I Could Die’…
Trabanterne fra Dublin
Nej, vi hører næsten aldrig U2. Den fornøjelse har Bono Vox taget fra os. Men der var andre tider. Dags dato 1991 udsender U2 albummet Achtung Baby, en reaktion mod den pludselig snærende amerikanske musikarv og voldsomme mainstream-succes albummet Joshua Tree (1987) har bragt over bandet. Man er rejst til Berlin med et af de sidste fly inden Muren falder, og der forsøger man over et par måneder kreativt at nulstille og genskabe sig selv gennem afsøgende indspilninger i myteomspundne Hansa Studio. Genfødslen bliver alt andet end harmonisk, nem eller uden enorme interne konflikter, men det endelige resultat står stærkt op for sig selv og ses i dag som en bredspektret klassiker af sin moderne brydningstid. Her fortabelsesbekendelsen ‘Love Is Blindness’ fra før sangen finder sin mere stringente og mindre martrede form på det endelige album…
End of the world
Denne weekend er det 37 år siden R.E.M udsendte denne stærkt profilerede, lettere maniske og øjensynligt altid aktuelle single, der har sit mere faste hjem på femtealbummet Document (1987). Her opREMsningssangen livetransmitteret via MTV Europe fra Roncalliplatz i Köln i 2001…
Vestpå og østover
Torsdag aften HANSTHOLM, fredag aften gælder det AALBORG, og så mod København, hvor SØBORG/GLADSAXE venter lørdag aften.
Lukket november…
Denne mørke tid har lokket til genhør med stort udbytte af den velnok mest efterårsagtige af alle danske plader, nemlig det iskolde mesterlige livtag med Søren Ulrik Thomsens tekster fra City Slang, der udkom som Lars Hug’s solodebut i september 1984. Her albummets åbning ‘Afsked’ med levende billeder fra den heftige koncert-performance som blev sendt afsted til de fire største danske byer samme efterår…
Introducing…Cut Glass Kings!
Er der noget meget mere vitalt end et ungt engelsk rockband, man ikke aner noget om, men som lyder så selvantændte som Cut Glass Kings fra West Midlands her på deres nye single, årets vistnok tredje fra dem? Et album meldes på vej til februar næste år…
Det lyseblå album
Ikke mange bands udsender en opsamling efter kun et album. Men The Smiths er aldrig som de andre. Efter debuten i foråret 1984 med The Smiths, der hurtigt fremstår som lidt af en spildt mulighed takket være både en flad produktion og en række sange lidt under højeste Morrissey/Marr-standard, udsendes session-, single- og b-side-opsamlingen Hatful of Hollow på Rough Trade kun godt et halv år efter. Og i modsætning til The Smiths spiller denne plade varieret og optimalt fra start til slut. En københavnsk koncert bliver i foråret 1985 sat op i Saga på Vesterbrogade, men aflyses på selve dagen, så The Smiths kommer aldrig til at stå på en scene i Danmark. Hatful of Hollow udkom 12. november 1984, i dag for 40 år siden…
The Saints Are Coming
Pastorens seneste indlæg herunder vedrørende det før-sin-tid-aktuelle australske punk-band The Saints’ nu uventede genkomst giver straks grund til at poste dette klassiske deep cut med et næsten samtidigt band, skotske Skids fra Dunfermline. Hvis nogen genkender guitarist Stuart Adamsen ude til højre på denne TV-optræden, så er det formodentlig fordi han siden blev rockstjerne som sanger/guitarist i Big Country, hvis højstemte musik i 80’erne fandt et stort publikum i de samme pladekasser, hvor også Simple Minde og U2 var fremtrædende. Men allerede i Skids stod det klart, at Adamson’s talent som særegen, markant postpunk-guitarist var specielt…
The Saints er tilbage
Jens har ofte nævnt The Saints fra Brisbane – tidlige pionerer inden for dét, man snart begyndte at kalde for punk.
Nu bliver deres debutalbum I’m Stranded genudsendt, og The Saints er blevet gendannet – men ude den oprindelige forsanger og det eneste gennemgående medlem Chris Bailey, der døde i 2022. Mark Arm fra Mudhoney er ny vokalist, og sammen med Ed Kuepper og Ivor Hay er også Mick Harvey (fra The Bad Seeds) og Peter Oxley (fra Sunnyboys).
Herunder er Wikipedias oversigt over de 37 (!!!) mennesker, der har været medlemmer af The Saints i årenes løb. De havde sågar flere medlemmer med nordisk baggrund (bl.a. Martin Bjerregaard fra Psyched Up Janis), og Marty Willson-Piper fra The Church var faktisk også med en overgang,