Simple Minds’ guitarist Charlie Burchill, ham der altid mimede Jim Kerr’s sangord med munden når de spillede shows, fylder 65 i dag. Her får han lov til at fejre sig selv med et instrumentalnummer fra årene da han og bandet virkelig gjorde en forskel. Var Simple Minds således gået i opløsning i 1983, ville de i dag med sikkerhed kunne have høstet bred anerkendelse som et af de helt store og vigtige bands i efterpunkens brede spektrum. Det ry overskyggede den hule arena-bombast desværre, der siden fulgte de første essentielle fem-seks plader. Men hvor meget mere kan man egentlig forlange, når nogen allerede har givet så gavmildt som Glasgow-bandet formåede at gøre?