The Dandy Warhols udsendte ny single fredag. Det har de ofte gjort uden nogen reaktion fra denne side, men denne fortjener næsten en. Ikke fordi den lidt sært hviskede sang i et 90’er-dovent luntetempo gør noget stort væsen af sig, men fordi Blondie’s Debbie Harry på få sekunder med sin uforlignelige klang, der nuomdage i sig selv er et kald fra en tabt 70’er-tid, da hendes cool NYC-band var den moderne lyd af verdens bedste popmusik, lyser Dandy Warhol-stykket op så det står som lysende neon…
2 tanker om “Lyden af hendes stemme er et brev fra 1978”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Vil stadig fremhæve “13 Tales from Urban Bohemia” som noget af bedste fra de tidlige 00’ere. Men det er også længe siden. Bandet har været en kronisk underpræsterende skygge af sig selv siden.
Du har helt ret mht. The Dandy Warhols. Bortset fra et par ok ørehængerhits, har de vel aldrig rigtigt for alvor beriget musikhistorien. Ej heller på dette halvsøvnige wanna-be-Cohen-arrangement. Men Debbie Harry pynter bestemt. Men det forbliver nok alligevel kun et kunstigt åndedræt.