Alle indlæg af Jens

Trabanterne fra Dublin

Nej, vi hører næsten aldrig U2. Den fornøjelse har Bono Vox taget fra os. Men der var andre tider. Dags dato 1991 udsender U2 albummet Achtung Baby, en reaktion mod den pludselig snærende amerikanske musikarv og voldsomme mainstream-succes albummet Joshua Tree (1987) har bragt over bandet. Man er rejst til Berlin med et af de sidste fly inden Muren falder, og der forsøger man over et par måneder kreativt at nulstille og genskabe sig selv gennem afsøgende indspilninger i myteomspundne Hansa Studio. Genfødslen bliver alt andet end harmonisk, nem eller uden enorme interne konflikter, men det endelige resultat står stærkt op for sig selv og ses i dag som en bredspektret klassiker af sin moderne brydningstid. Her fortabelsesbekendelsen ‘Love Is Blindness’ fra før sangen finder sin mere stringente og mindre martrede form på det endelige album…

Lukket november…

Denne mørke tid har lokket til genhør med stort udbytte af den velnok mest efterårsagtige af alle danske plader, nemlig det iskolde mesterlige livtag med Søren Ulrik Thomsens tekster fra City Slang, der udkom som Lars Hug’s solodebut i september 1984. Her albummets åbning ‘Afsked’ med levende billeder fra den heftige koncert-performance som blev sendt afsted til de fire største danske byer samme efterår…

Det lyseblå album

Ikke mange bands udsender en opsamling efter kun et album. Men The Smiths er aldrig som de andre. Efter debuten i foråret 1984 med The Smiths, der hurtigt fremstår som lidt af en spildt mulighed takket være både en flad produktion og en række sange lidt under højeste Morrissey/Marr-standard, udsendes session-, single- og b-side-opsamlingen Hatful of Hollow på Rough Trade kun godt et halv år efter. Og i modsætning til The Smiths spiller denne plade varieret og optimalt fra start til slut. En københavnsk koncert bliver i foråret 1985 sat op i Saga på Vesterbrogade, men aflyses på selve dagen, så The Smiths kommer aldrig til at stå på en scene i Danmark. Hatful of Hollow udkom 12. november 1984, i dag for 40 år siden…

The Saints Are Coming

Pastorens seneste indlæg herunder vedrørende det før-sin-tid-aktuelle australske punk-band The Saints’ nu uventede genkomst giver straks grund til at poste dette klassiske deep cut med et næsten samtidigt band, skotske Skids fra Dunfermline. Hvis nogen genkender guitarist Stuart Adamsen ude til højre på denne TV-optræden, så er det formodentlig fordi han siden blev rockstjerne som sanger/guitarist i Big Country, hvis højstemte musik i 80’erne fandt et stort publikum i de samme pladekasser, hvor også Simple Minde og U2 var fremtrædende. Men allerede i Skids stod det klart, at Adamson’s talent som særegen, markant postpunk-guitarist var specielt…

Han vandt på tombolaen

En ny Thåström-video til denne grå november-lørdag? Åbningsnummeret fra hans aktuelle album tilsat visuelt fokus på det store pariserhjul fra Wien? Det til sangord som både kommer forbi Kim Bodnia og et natligt nybyggeri, der lyder som et Neubauten-soundcheck? Samt en rolig, groundet elektrisk guitar ført af danske Jesper Lehmkuhl, der bor nede i berlinske Wedding? Så gerne…

A Kiss in the Dreamhouse

5. november 1982 er udgivelsesdagen for A Kiss in the Dreamhouse, det femte og et af de bedste albums med Siouxsie and the Banshees. Her pladens åbningssang Iive i Royal Albert Hall året efter, hvor guitar-es John McGeoch netop er ude af bandet. Hans afløser Robert Smith fra The Cure har samme sjældne talent til at styre en bærende postpunk-guitar…

Some bands are bigger than others

Og netop som vi talte om dem udsender Fontaines DC, Dublin’s kronprinser til den rocktrone, Arctic Monkeys synes at have abdiceret fra, en ny video til endnu en single fra Romance. Hvor sangen i går syntes sært forbundet med Lana Del Rey, ville den her være helt utænkelig, hvis ikke Johnny Mare og Morrissey’s The Smiths havde eksisteret. Naturligvis er Grian Chatten så stærk og markant personlig en sanger, at der aldrig tilnærmelsesvis bliver tale om skyggen af plagiat, men derimod blot endnu en charmerende stilreference fra et band, hvis musiksmag tydeligvis rækker vidt…

In the modern world

På motorvej fredag aften i Jylland med den nye Fontaines DC-plade på højtalerne. LS-designer Lasse Høgh, som kørte bilen, bemærkede en ting jeg ikke havde tænkt på, men som bagefter synes indlysende; nemlig at der er noget yderst Lana Del Rey’sk over denne så stærke sangs snit. Når det først er hørt kan det slet ikke uhøres igen. Fontaines DC spiller på Frederiksberg næste lørdag…

Seks minutter og tre sekunder

Også på et hotel i Vejle denne lørdag lyder det nye The Cure-album Songs of a Lost World forbløffende stærkt og helstøbt. Er denne sang – den anden skæring på side 2 – muligvis pladens absolutte højdepunkt, eller er det bare dens nær vægtløse skønhed der umiddelbart forblænder? Der er ingen der laver den slags musik her længere…

Efterårsmusik

Men The Cure var jo et forårsband. Op til årtusindeskiftet udkom ni af de ti The Cure-albums i enten april eller maj måned, kun undtaget af The Head on the Door (1985) som atypisk blev udsendt i august. Så når værket (!) Songs of a Lost World udgives i morgen, når det er blevet november, så er der tale om et regulært paradigmeskift. Hvilket måske netop passer godt til SoaLW, der efter et par usædvanligt apatiske albums op til 16 års udgivelsespause tager handsken op og tager sit helt anderledes stemningstunge afsæt i slipstrømmen af de store Cure-albums fra 1980’erne. Her en livefremførsel på fransk TV i 1982 af ‘Cold’ fra dengang helt friske Pornography, der blev udsendt 4. maj det år. Husker at være på ekskursion til København, hvor pladen blev købt på udgivelsesdagen. Vi sad nogle stykker i mild forårssol på Gl. Torv med indercoverets tekster og prøvede at forestille os, hvordan The Cure-musikken nu lød, et helt år efter Faith. I morgen er det november og Songs of a Lost World