Det efterår den kom blev Okay Okay Boys modtaget med en sært behersket begejstring. Nok var der tale om et stærkt andet album, men Kliché bragte ikke længere det soniske overraskelsesangreb, de var kommet med to år tidligere på den på alle måder banebrydende Supertanker. Den så anderledes, iskolde lyd af Kliché var nu registreret – ja, Aarhus-bandet TV-2 havde endda scoret sig en pladekontrakt på CBS med en velfriseret version af den – og Hugs splintrende jodle-fraseringer stod nu aflæst og næsten normaliseret. Derfor ikke samme chok eller opstandelse som første gang, blot en bred tilfredshed over at høre et veldefineret band arbejde sig videre. Og på den vis svarer Kliché til NYC-bandet Television, hvis bjergtagende debutplade Marquee Moon (1977) fik sin isoleret set glimrende opfølger Adventure (1978) til ved udgivelsen at fremstå skuffende ordinær. Heldigvis har årene været gode ved Okay Okay Boys, der vel i dag kommer akkurat ligeså givende som Supertanker. Her albummets indgangsnummer, den vanvidskrængende ‘Bag De Røde Bjerge”…
Alle indlæg af Jens
Elskede ham for evigt
Faldt over 12″eren med den originale seks-minutters version af Lars Hug’s ‘Elsker Dig For Evigt’ i Aarhus fredag formiddag. Hug var flyvende efter Kliché-bruddet med sit frygtløst mesterlige Søren Ulrik Thomsen-album City Slang (1984), men hvor dén vildtvoksende moderne musik skulle føre hen, det var der i sagens mangefacetterede natur intet logisk bud på. Singlen ‘Elsker Dig Forevigt’ – udsendt såvidt huskes i det tidlige forår 1986 – var første gang man hørte Hug som soloartist med egne og dengang overraskende romantiske ord. Musikken er i essens schlager, men Hug havde den skarpe kant i sin stemme, der skulle til for helt at undvige genrens faldgrube af tynd døgnflue-fernis. ‘Elsker Dig Forevigt’ blev som fortjent hit Lars Hug’s folkelige gennembrud som soloartist, og satte os alle på sporet af det store danske state-of-the-art-popalbum Kysser Himlen Farvel, der skulle udkomme året efter. Videoens billeder undervejs af Hug, Vervohlt og Hilmer er fra et DR-kulturprogram de optrådte i, kvinden med parasollen Hug’s daværende kæreste, nej, kun sangen var for evigt. Her er det ikke den anderledes udgave fra 12″eren, men i stedet 7″er- og album-versionen…
Wild is the wind
Kun at poste om den nye Thåström-plade igen og igen ender jo med at fremstå lettere manisk, så her et hårdt forsøg på helt at skifte spor. Men er der andre spor? Ah jo, det kunne f.eks. være David Bowie der synger sin helt egen fortolkning af Nina Simone’s ‘Wild Is The Wind’, først hørt som afslutningsnummer på Station to Station i 1976. Det har vel intet med Thåström at gøre…
Det bedste til en tirsdag
Og tirsdagen kan bringe paradokser. Som f.eks. hvad nu hvis det bedste der findes er netop ikke at finde det, som iøvrigt aldrig fandtes? Thåström udtrykker på sit nye album den tanke betydeligt mere elegant…
Nord og syd på en mandag
Mandag er koncentrat af kriblende energi, en ny uges dramaturgi som kræver tilrettelægning og snart koncentration. Fra sit nye album tilbyder Thåström denne pulserende sang, der mest kigger sig tilbage og undres, hvilke af de uendeligt mange indre billeder er drøm, hvilke var virkelighed…
Rønnenfelt er klar
Iceage-galionsfigur Elias Rønnenfelt gør klar til fredagens albumdebut som soloartist med frigivelse af denne sang derfra…
Imens i Sverige…
Mathilde
En af de mest tilfredsstillende ting ved denne blog er den feedback som jævnligt kommer ind, når nogen er blevet præsenteret for ældre eller ny musik her, som de ikke kendte i forvejen, men nu med glæde har opdaget. Så ingen skal dø i synden omkring ikke at have haft chancen for at høre den ‘Mathilde’ der blev omtalt i et indlæg herunder, der vedrørte det nye Thåström-album. 1964-originalen af ‘Mathilde’ med Jacques Brel er måske for hardcore på fransk, så her istedet Scott Walker’s overdådige cover på engelsk fra 1967…
Sang til en søndag
Søndagens sang her fra den nye Thåström? Det kunne være skæring nummer tre på side a. Sangtitlen ‘Mathilde’ tilhørte vel til nu Jacques Brel og Scott Walker, der begge har udgivet nærmest berusende versioner af førstnævntes besættelse af en kvinde ved det navn. Men Thåström tager nu også ejerskab i følgende sang, hvis vinkel og strygernænsomme grundstemning er en ganske anden…
Musik til lørdag aften
Lørdagens hit fra den nye Thåström-plade bliver ‘Förälskad’, den underspillede men dog pulserende/ildevarslende åbner på side b…
Ebba The Movie
Vi markerer også Thåström’s nye album her med denne post, hvor 1982-dokumentarfilmen Ebba The Movie, der narturligvis handler om Ebba Grön, kan streames…
Guide til Somliga Av Oss
Thåström’s go-to-guy, medkomponist og co-producer Niklas Hellberg tager i sin hjemby Karlstad’s lokale Nya Wermlands-Tidningen en tur gennem de ni sange på det nye album:
T-dag
Ikke nogen hvilken som helst fredag i dag.
K-dag
Velkommen til en genbegravelse. Ingen kan vel som Kent få den ellers glædelige nyhed om tre stockholmske koncerter med bandet i 2025 til at lyde som endnu et svimlende sug af afsked. Og i det faktum ligger måske nøglen til at forstå selve grundtonen i det længe savnede band, der har gjort så mange dybt afhængige af deres elegante, top-musikalske svenske tristesse. Her dagens kommunikation fra Psykbunkeren:
“hej:
Vi er stadig venner og selvfølgelig taler vi meget om dengang vi var et band, når vi ses.
Vi har fået flere tilbud igennem årene der er gået siden afsked men frem for alt masser af spørgsmål om hvornår vi skal spille sammen igen, mange fra nye fans der aldrig så os da det gik.
Sidste efterår besluttede vi lige, at tiden simpelthen var moden.
At det kunne være rart at opleve magien en gang til, mens alle er i live og sunde, som man siger.
Dette er ikke en genforening.
Vi kommer ikke til at indspille ny musik og vi kommer ikke på turné, men det kunne være super sjovt at se jer igen.
Vi håber, du nyder at se os lige så meget. En gang til.”
Kærlighed og oprør
I morgen fredag udsender Thåström sit nye soloalbum Somliga Av Oss, der i dagens Göteborg-Posten allerede har fået en første og yderst positiv anmeldelse med sig. Sangen herunder fra marts 1981 åbnede mit eget forhold til Thåström’s musik. Centralbiblioteket i Viborg havde fået Kärlek & Uppror, det dengang netop udgivne andet album med Sveriges fremmeste punkband Ebba Grön hjem, og åbningssangen ‘800°C’ satte det hele på plads. Et skandinavisk band der spillede tændt som nærmest The Clash og som i den unge Joakim Thåstrom fra Rågsved i det sydlige Stockholm havde noget så sjældent som en punk-sanger, der kunne synge koldkrig som en indigneret drøm. Resten er den historie der fortsætter nu ved midnat, når Thåström’s nye album udgives…