Orange Blur

Første gang Blur spillede Roskilde var året 1995. Det var Orange, det var aften, der var nogle store Parklife-bingoplader som blinkede spillemaskine-kulørt på hver side af scenen. Husker det kun fragmentarisk, fordi langt det meste af deres show blev brugt få hundrede meter derfra i Arena-teltet, hvor Suede overlappende spillede en af sine helt store koncerter, dynamit-dynamiske ovenpå udsendelsen af Dog Man Star (1994) og fundet af en ny guitarist efter Bernard Butler-forliset. I aften er Blur tilbage på Orange, som et af bemærkelsesværdigt få rocknavne på årets festival. Forleden var det Josh Homme’s Queens of The Stone Age, i aften er det Blur, og det er så det på de to største scener i år. Alligevel står der ingen tvivl om at Damon Albarn og hans snart albumaktuelle band vil være et af de helt store tilløbsstykker, når de 22.30 går på med et set, der gavmildt deler ud fra bandets store bagkatalog. Med er dog også 2-3 nye numre, hvoraf dette – som åbner aftenen – i dag er blevet singleudsendt…

4 tanker om “Orange Blur”

  1. Enig. Det var virkelig en fremragende koncert. Som blev bedre og bedre , som den skred frem. Albarn som altid snakkesalig og veloplagt. Det virker faktisk oprigtig, når han flere gange gentager hvor glad han er for Danmark og Roskilde Festival. Det kan man jo godt lide at høre.

Skriv et svar