Ikke en sky på himlen, og fuglenes sang lader sig stadig ane. En passende kompensation efter al for megen trøstesløs november. Jeg har fejret det med en imperial stout. På denne tid af året kommer Solens centrum maksimalt 18 grader under horisonten. Om nogle dage begynder det nautiske tusmørke her hos mig, hvor Solen er endnu tættere på horisonten (mellem 6 og 13 grader). Det er svært at gå i seng på en sådan aften.
Jeg strejfer planløst om på vejene hvor jeg bor
med fornyet appetit på livets gang her højt mod nord
hvor folk og fæ igen færdes uvante i det fri
mens stjernerne de funkler som Reseda’s simili
og hver en villahave har sin helt specielle duft
der forsøder sommernattens stillestående luft
hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil
slår sine triller dygtigt ramt af Amors pil
Ja natten den er lys og lang som vejen hjem til der hvor
min uredte seng står frit i rummet fristende og klar
med drømme der vil kunne sende enhver til verdens ende
men jeg lader andre om at sove og forbliver i min tro
på at vinden hvisker i mit øre kan du høre græsset gro
C.V. Jørgensen: Amor og den sidste pil (1980)
Op til skoven højt mod nord
Hvor de lyse nætter bor
Lyse nætter bor
Jens Unmack: Skovens dybe stille (2005)